Symptomer på stress

Her på siden finder du en oversigt over typiske stresssymptomer. 

Når du kender dine stresssignaler kan du bedre hjælpe dig selv ud af stress, forebygge tilbagefald og på sigt tage begyndende stress i opløbet.

Kendetegnende for mange med stress er, at de har haft symptomer længe før de erkender, at de er stressede. Det er derfor vigtigt, at du bliver bevidst om dine symptomer og lærer at genkende hvad dine begyndende stresssignaler er. 

Stress kan vise sig ved mange forskellige kombinationer af symptomer. Det betyder, at der sagtens kan være symptomer på listen som du ikke genkender, såvel som nogle symptomer, du kender alt for godt. 

Sværhedsgraden af din stress vurderes ud fra antallet, varigheden og intensiteten af dine symptomer. Her er tre kategorier med de mest forekomne stresssymptomer:


Psykisk

  • Ulyst mod at gøre ting
  • Rastløshed
  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Selvbebrejdelser
  • Dårlig samvittighed
  • Skam og lavt selvværd
  • Utålmodighed
  • Irritation og vrede
  • Let til tårer
  • Indesluttet
  • Taber tråden
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Manglende overblik
  • Ubeslutsomhed
  • Lav selvfølelse
  • Udmattelse
  • Angst
  • Nedtrykthed

 

Fysisk

  • Søvnproblemer
  • Træthed
  • Lavt energiniveau
  • Uro i kroppen
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Tics
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Lyd-sensitiv
  • Spændinger i nakke og skuldre
  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Hyppig vandladning
  • Nedsat sexlyst
  • Nedsat immunforsvar
  • Forværring af allergi og kronisk sygdom
  • Højere puls

 

Adfærdsmæssig

  • Trækker sig socialt
  • Kortluntet over for andre
  • Nedsat præstationsevne
  • Større forbrug af stimulanser
  • Følelseskulde over for andre
  • Øget sygefravær