Stress og empatitræthed

Empati er en af vores mest dyrebare menneskelige egenskaber. Den giver os mulighed for at forbinde os med andre, dele deres glæde og sorg, og tilbyde støtte og trøst. Empati er ofte grundlaget for positive relationer og samarbejde, både i personlige og professionelle sammenhænge. Men empati er ikke uendelig.

 Når du dykker dybt ind i andres følelsesmæssige verden, kan det blive en følelsesmæssig byrde for dig selv. Du kan mærke og opleve den følelsesmæssige smerte og stress, som de personer, du hjælper, gennemgår. 

Når du mærker og føler med andre, kan det føre til overstimulering og i sidste ende empatitræthed. Det kan have negative konsekvenser for din egen mentale og fysiske sundhed.

Empatitræthed (også nogle gange kaldet omsorgstræthed) ses typisk hos personer, der arbejder i professioner, der involverer at hjælpe andre. Det kan være fag som fysioterapeuter, psykologer, psykoterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker, læger, personlige trænere, pædagoger, præster, støttepersoner og lærere.

Tegn på empatitræthed kan være en undgåelse af opgaver, faldende motivation, apati, negativitet, mindre arbejdsglæde, manglende tiltro til at arbejdet nytter, personalekonflikter, fravær, udmattelse, irritabilitet, tilbagetrækning fra kollegaer, tab af selvtillid, nedladenhed eller at patienter bliver til sager og ikke mennesker.

Når stress og empati mødes, kan det skabe en ond cirkel. Empatisk arbejde kan føre til øget stress, og stress kan reducere vores evne til at føle empati og tage os af andre. For at undgå at falde ind i denne cirkel er det vigtigt at finde en sund balance mellem at yde egenomsorg og hjælpe andre.

Ved at prioritere din egen mentale og følelsesmæssige sundhed øger du sandsynligheden for at kunne hjælpe og støtte andre på en bæredygtig måde, uden at bringe dit eget velbefindende i fare.