Stressudløst angst og depression

Stressudløst angst

Det er vigtigt at adskille stressudløst angst fra en egentlig angstlidelse, da det førstnævnte normalt er en kortvarig reaktion på stress, mens sidstnævnte kan være en langvarig tilstand, der kræver vedvarende behandling.

Stressudløst angst opstår som følge af stressende begivenheder, belastende livsforhold eller længerevarende perioder med stress. Stressudløst angst er en naturlig reaktion på stress og er ikke nødvendigvis tegn på en underliggende angstlidelse.

Stressudløst angst viser sig dog med symptomer, der minder om generaliseret angst, panikangst eller andre angstlidelser. Disse symptomer kan omfatte bekymring, rastløshed, hjertebanken, sveden, muskelspændinger, søvnforstyrrelser og en følelse af uro.

 

Stressudløst angst er normalt tidsbegrænset og forsvinder, når den underliggende stressfaktor elimineres eller reduceres. Når stressniveauet falder, normaliseres angstsymptomerne også.


Stressudløst angst behandles derfor typisk ved at behandle den underliggende stresstilstand og ved at håndtere de underliggende stressfaktorer. Når stressen mindskes, bliver angstniveauet mindre. Men det behandles også med et specifikt fokus på konkrete psykologiske angstdæmpende teknikker, som du kan bruge til at regulere dit angstniveau ned med.

Med de rette angstdæmpende teknikker kan du tager angsten i opløbet og genvinde kontrollen. Samtidig mindsker du risikoen for at angsten udvikler sig til at blive en decideret angstlidelse over tid. 

Har du allerde - inden din stress - haft en angstlidelse, er det ikke ualmindeligt at du kan opleve en intensivering af din angst. I så fald bør din behandler tage højde for dette i dit stressbehandlingsforløb.



Stressudløst depression

Symptomer på stressudløst depression ligner ofte dem, der ses ved klinisk depression og kan omfatte vedvarende tristhed, manglende interesse eller glæde, søvnforstyrrelser, nedsat energi, koncentrationsproblemer, ændringer i appetit og modløshed.

Stressudløst depression viser sig normalt i en kortvarig tilstand, der varer i uger eller måneder og normaliseres, når stressfaktoren elimineres eller reduceres. Det kan dog udvikle sig til klinisk depression, hvis stressen vedvarer eller forværres over tid.

Behandling af stressudløst depression tager udgangspunkt i håndtering af den underliggende stress, da stressen er den udløsende årsag til ændringer i din sindstilstand. Samtidig er det vigtigt at finde nogle hensigtsmæssige måder at takle de depressive symptomer på.


Det er vigtigt at forstå, at ikke alle, der oplever stress, vil udvikle depression, og ikke alle depressioner er udløst af stress.


Risikoen for depression som følge af stress afhænger af en række faktorer, herunder din genetiske disposition, styrken og varigheden af stress, tilgængeligheden af støttesystemer og måder at håndtere stressen på.

Oplever du intens eller langvarig stress, bør du søge støtte fra venner, familie og en professionel, da tidlig intervention og passende stresshåndteringsstrategier kan hjælpe med at forebygge og reducere risikoen for depression.