Stress og sygemelding

Hvornår skal man sygemeldes?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvornår du bør sygemeldes eller hvor længe. Det afhænger af en række faktorer lige fra karakteren af dine stresssymptomer, om din stress er arbejdsrelateret, til hvordan du selv har det med en sygemelding. 

En sygemelding kan være gavnlig fordi det er en hurtig og effektiv måde at reducere ydre pres på. Ved at fjerne dig fra arbejdsmæssige belastninger og travlhed skaber du plads og pusterum til at finde ro og restitution. 

For nogle er det uden tvivl den bedste beslutning og giver en umiddelbar lettelse og derved healing for nervesystemet. For andre igen er tanken om at slippe ansvaret og genkendeligheden ved at arbejde en stor mundfuld, som skaber indre bekymring, dårlig samvittighed og derved også følelsesmæssig belastning. 

Det er derfor vigtigt at forholde sig til den enkeltes stressniveau, personlighed, arbejdssituation, livsomstændigheder og ønsker, når der overvejes en sygemelding. Det samme gælder ved vurderingen af hvor længe du bør være sygemeldt.

Beslutningen om en sygemelding må tages med afsæt i summen af faktorer. Der kan f.eks. tages hensyn til den faktorer som søvnproblemer, energiniveau og det kognitive funktionsniveau (koncentration, hukommelse, overblik). Men også om der er trygge, sunde rammer på arbejdspladsen til at tage hånd om stressen.  

For nogle er en deltidssygemelding en god mulighed, hvor det for andre ikke er nok. Nogle kan tage stressen i opløbet ved en kortere sygemelding, hvor andre har brug for måneder. Det afhænger af sværhedsgraden af stressen og de arbejdsvilkår og livsvilkår, som har ført til overbelastningen.

Hvornår skal man tilbage efter en sygemelding?

Der er ikke noget endeligt svar på, hvor lang tid der skal gå, før du er klar til at genoptage dit arbejde. Dog er der to retningslinjer, som kan guide dig i beslutningen. 

1. Du behøver ikke være i fuld funktion, når du genoptager dit arbejde

Du kan godt starte gradvist op på arbejde selv om du ikke er tilbage i fuld funktion endnu, så længe det er på nedsat tid og tilpasset dine indre ressourcer og overskud.

En gradvis optrapning kunne f.eks. være at starte tre dage om ugen i tre timer ad gangen. En gradvis tilbagevenden forudsætter dog, at arbejdspladsen kan tilbyde dig nogle trygge rammer herfor. 

Der kan være en fordel i at benytte sig af en gradvis optrapning, da det gør overgangen fra sygemelding til fuld arbejdstid mere smidig. Det giver dig mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen samtidig med at du får mulighed for at arbejde med nye måder at være i dit arbejde på, og nye måder at takle stressede arbejdsvilkår på.

2. Du skal være klar til at starte gradvist op

Hvis planen er at starte på tre dage om ugen á tre timer, og det føles presset, uoverkommeligt eller som noget du har aftalt for at gøre din leder er glad, så er det for tidligt. Du skal reelt have energi og indre ressourcer til at starte gradvist op.

Har du overskud til at starte gradvist op, men samtidig tvivler eller bekymrer dig, er det helt naturligt. De fleste oplever, at der kan være en indre modstand mod at opstarte efter en fuld sygemelding. Det skyldes en helt naturlige årsag, nemlig at der er skabt en association mellem stress og arbejde. 

Din krop er intelligent. Den husker når du har haft det svært, og den husker at dit arbejde har været forbundet med følelser af stress. For at aflære denne association, er der kun én vej, og det er at komme afsted og erfare, at det nu er trygt at være på arbejde.

Trygheden kommer ved at du, i samarbejde med din leder, sætter nogle optimale rammer for din tilbagevenden. Det forudsætter at I forventningsafstemmer, aftaler en plan for din gradvise optrapning, og løbende tilpasser planen til dit funktionsniveau.

Kort sagt. Tryghed forudsætter at arbejdspladsen kan give dit trygge rammer.